På en lille højning ligger den smukke kirke, hvorfra der er en helt vidunderlig udsigt til Æbelø, der hører under Klinte sogn.
Kirken har romansk kor af granitkvadre med den på Nordfyn sædvanlige profilerede dobbeltsokkel. To små vinduer i rundbuestil sidder i korets flankemure og er sikkert fra romansk tid, men har dog i tidens løb fået større lysning.
Af det oprindelige romanske skib, der er forstyrret af meget vidtgående gotiske ændringer såsom opførelse af ny kampestensgavl og tilbygning af de to store korsarme, er ikke levnet meget.
De to ret store korsarme er opført i såkaldt sengotisk tid – (I Danmark fra ca. 1500-1550, i Sydeuropa et århundrede tidligere). Disse korsarme er opført i munkesten og har indbyggede korshvæv og forskellige udformede blændingsgavle med kamtakker. I det hele taget så har landbykirkerne på Fyn været genstand for ombygning og udvidelser og det er vel derfor, der i dag findes så mange ret store landsbykirker på Fyn.
Korsarmene har været brugt som sidekapeller og har rummet begravelser af fornemme familier. Vi ved, at der i nordkapellet har stået tre kister med medlemmer af familien Lindegård til Jerstrup. Nu er familiemedlemmerne jordede på kirkegården.
Nu er det nordlige kapel indrettet til ligkapel. Op ad kapellets vestlige mur og med et lille pulttag blev i sin tid bygget et lille våbenhus, der nu tjener som materialhus for kirkens graver.
Yngste tilbygning er fra reformaionstiden, (reformationen blev indført i Danmark i år 1536), er det meget lave men usædvanligt svære tårn af munkesten med udvendigt trappehus på siden mod syd. Tårnet er karakteristisk ved ”de forkert vendte” kamløse gavle i nord og syd.
Når man betragter det lave svære tårn, kan man ikke lade være med at tænke på, at de danske kirketårne i mange tilfælde er gåder, der endnu ikke er løst. Palle Lauring har beskæftiget sig med spørgsmålet og nævner, at på Bornholm er sagen klarest, for her hænger klokkerne ikke engang i dem, de hænger i steveler ved siden af eller de har gjort det lige op til vor tid. Klokkestabler kendes ved mange skånske kirker og vi finder mange af dem på Lolland og i Sønderjylland.
Det mærkelige ved tårnene, der jo altid vender mod vest, er deres størrelse og murværk og så svære som vores kirketårne er behøver de slet ikke være for at rumme klokker. Man har gættet meget på, at de skulle bruges som forsvar, men det er sjældent, de har noget med forsvar at gøre.
Tårnene er sikkert bygget for at kunne rumme tiendekorn og har måske været store lagerhuse i forbindelse med søhandelen på Østersøen. Måske har tårnene været et modelune, tilføjer historikeren Palle Lauring, en mode som rige sogne har fulgt siden, og så er der vel også noget om, at et svært og smukt tårn har tiltrukket opmærksomhed hos de vejfarende.
Klinte kirkes skib og kor har sengotiske hvælv, tre fag i skib og koret et. Det vestlige fag er kuppelagtigt. Også tårnet har hvælv og tårnrummet stod i tidligere tid i forbindelse med skibet ved en bred, spidsbuet arkade (lat. Betyder bue over to søjler eller piller) – Nu er rummet taget ind til en slags forhal (våbenhus) ved at man har opført en spærremur med dør i den gamle tårnbue og en døråbning er brugt i tårnets vestlige mur.
Kirkens inventar:
Alteret har en smuk udståret alterbordsforside, der engang har været bemalet med flere farver, nu er den desværre ved en restaurering i nyere tid blevet malet lysegrøn.
Altertavlen er et morsomt rokokkoarbejde fra året 1781 med et gravlæggelsesbillede i storfeltet, og man skal lægge mærke til, at rammeværket er af en egen god plastisk virkning perspektivisk udmalet på en plan, udsvejfet bræddeflade. Sådanne altertavler kan ses i Hjadstrup kirker og Østrup Kirke.
Alterstagerne er fra renæssancetiden (14. til 16. årh.).
Døbefonden er en lille smuk romansk granitdøbefont med arkader og tovsnoninger.
Prædikestolen er af nyere dato og ligesom stolestaderne nyere arbejder, men smukt og enkelt.
Kirkens epitafium i sideskibet er fra 1710 og over præsten magister Rasmus Pedersen Brun, der døde i 1713. Også præstens familie er nævnt.
I samme sideskib er lige overfor epitafiet indmuret en smuk ligsten over provst Niels Bang, der døde i 1608.
I tårnrummet findes en ligsten fra 1668 over Jesper Pedersen og hustru Maren Jensdatter. Her findes også indmurede mindesten over fire præster, deriblandt Palle Saaby Monrath, der døde i 1836.
Kirkens eneste klokke er ophængt i en glug i det svære tårn og er blevet støbt om i 1864.
Fra vor egen tid kan nævnes, at kirken for en del år siden er blevet restaureret og er i en god stand. I nær fremtid skal der på kirkegården opføres en ny materialbygning til graveren (er sket) og i den forbindelse vil der blive indrettet et nyt toiletrum – helt uden trapper (er sket).
(Kildeangivelse: Trap Danmark, Danske kirker, Palle Lauring – Fyn, og Dansk Kirkekunst). Nedskrevet af tidligere sognepræst Kaj B. Nielsen, renskevet af Ulla E. Lunau, medlem af menighedsrådet.
Efterskrift: Under restaurering af Klinte kirke efter dette notatet i ovenstående kirkeblad blev der fundet rester kalkmalerier i kirken fortrinsvis i sideskibet. Kalkmalerierne er i en slet stand, og det overvejes nu, om de skal overmales for at sikre bevarelse for eftertiden. De bevares bedst ved overmaling, indtil der er penge i kirkekassen til en evt. restaurering. Det er nationalmuseets råd at overmale kalkmalerierne igen.
Kirken ejer også en hellig kilde nedenfor bakken mod syd. Kilden hedder Sct. Oluf kilde. Der en lille trampet sti dertil, og der har tidligere været opstillet borde/bænkesæt, så man kunne nyde sin madpakke på det tidligere kultsted